newsbanner

Så er det tid at søge Hjernesagens forskningslegat 2024 !

02. november 2023

Hjernesagen uddeler igen i 2024 et forskningslegat på 50.000 kr. I anledning af foreningens 30-års jubilæum, vil legatet i 2024 blive uddelt i forbindelse med fejringen af foreningens jubilæum i Vejle d. 2. juni 2024. Hvis du er den heldige modtager, vil du blive bedt om at holde et oplæg om din forskning på dagen, hvor både landets sundhedsminister og Hjernesagens protektor HKH Prinsesse Mary er inviteret til at deltage. Hvad støtter vi? Vi støtter forskning, der bidrager til viden om forebyggelse, behandling, effekt af rehabilitering, brugerinddragelse, indsatser, der hjælper pårørende og/eller bidrager med viden til et bedre liv med stroke og andre hjerneskader.

Hvordan ansøger du?

Du finder ansøgningsskema og liste over nødvendige bilag på Hjernesagens hjemmeside www.hjernesagen.dk

Hvornår er ansøgningsfristen?

Ansøgningsfristen er 1. marts 2024

TILBAGE TIL NYHEDSOVERSIGT